VELKOMMEN i ISHØJ SKAKKLUB

Juni 2020:
Selv om Kommunen nu åbner op for alle foreningsaktiviteter, syntes vi i bestyrelsen at holde sommerlukket som vi plejer, og ses igen til august til en forsinket generalforsamling, spisning og vores sædvanelige 3x skak med præmier.

Samtidigt er jeg nødt til at meddele at mange af juniorerne mangler kontingentbetaling. Jeg har ikke været i stand til at rekonstruere udsendte beløb, men betal samme beløb som sidst på Nordea 2414-0757-732-122.

Alle ønskes en god sommer. Mogens E og Mogens H


April 2020:
Holdturnering i KSU og Hold DM i Skoleskak er sat på pause pga. Covid-19. Når vi ved mere, vil dette blive meddelt.


Sat på pause: Klubben skal i indeværende år sammen med kommunen arrangere DM i Skoleskak (17. – 19. april), hvor klubbens medlemmer aktivt tager del i arrangementet.

Ishøj Skakklub har eksisteret siden 1981. Klubben ligger på Københavns Vestegn og har til huse i Foreningshuset, Vejlebrovej 45B - 2635 Ishøj. Bygningerne er røde og ligger tæt på Ishøj S – station.

For tiden har klubben 30 medlemmer. I 2018 lykkedes det at skabe en juniorafdeling, der er blevet stadigt større og samtidigt med tilgang af flere voksne fra nogle af de andre omegnsklubber, har klubben igen to 8 mands - hold i KSUs holdturnering i den nuværende sæson (2019 – 2020).

Således er næsten alle aldersgrupper repræsenteret i Ishøj Skakklub, hvor flere har været siden klubbens start i 1981 eller kort derefter.

Klubben udmærker sig ved en god atmosfære, hvor der er plads til alle, der kan lide skak.

Medlemmerne betaler kontingent halvårligt og vi har delt medlemmerne i juniorer, voksne (seniorer under 65) og pensionister (65+).

Juniorer (under 18): 180 kr.
Juniorer (under 18 år og medlem af KSU): 395 kr.
Voksne (over 18 og under 65): 450 kr.
Pensionister (over 65): 400 kr.

Klubbens bestyrelse består af formand, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem.

Klubben har et turneringsudvalg, bestående af 3 medlemmer, hvoraf det ene sidder i bestyrelsen.

Klubben har én juniorleder. Juniorskakken foregår normalt på alle mandage kl. 18.00 til 19.30 og på de fleste fredage kl. 16.00 til 17.30. Vi har oprettet en gruppe på Facebook, der hedder "Ishøj Skakklub".

Vores klubaften er mandag med spilletid fra kl. 19.00 (hold øje med kalenderen herinde).

Klubben er omfattet af datalovgivningen fra 2018. Jvf gældende lovgivning om pligt til ikke at videregive fortrolige oplysninger om medlemmerne.

Formand: Mogens Eriksen (+45 4166 4528)

Kasserer: Flemming Rasmussen (+45 6115 4824)

Bestyrelsesmedlem: Mogens Hansen (+45 3027 3504)

Juniorleder: Christian Foslund (+45 4213 4975)